24.08.2009
DanTruck A/S er Danmarks eneste producent af specialdesignede gaffeltruck. Virksomheden opererer i et nichemarked, hvor der lægges vægt på individuelle kundebehov, kvalitet, ergonomi og miljø. DanTruck A/S er noteret på fondsbørsen, har produceret specialbyggede gaffeltruck siden starten af 60’erne og sælger til det nordiske - og europæiske marked. DanTruck A/S har i dag også udvikling og produktion i Fjernøsten.
KAPITALUDVIDELSE I DANTRUCK A/S
For at sikre at DanTruck A/S ikke alene kommer igennem den nuværende markedssituation, men også kan fastholde udviklingen og strategien, og derved komme styrket ud, er det besluttet at styrke kapitalgrundlaget med DKK 10 mio.
Derfor udbyder DanTruck A/S et konvertibelt ansvarligt lån på nedenstående betingelser:
- Årlig forrentning på 10%
- Lånet har konverteringsret til aktier til en forud fastsat kurs ved udløb
- Minimum indskud på DKK 100.000
- Bindingsperioden er fra 1. september 2009 til primo maj 2012
- Tegningsudløb: 28. August, 2009
DanTruck A/S har som andre oplevet en meget hård opbremsning, således faldt omsætningen i 1. halvår med 42%. DanTruck A/S realiserede et underskud før skat på DKK 29,8 mio. hvoraf DKK 17,0 mio. skyldes gennemførte omstruktureringer. DanTruck A/S forventer i 2. halvår et positivt resultat og en omsætning på DKK 200-220 mio. Nulpunktsomsætningen er, efter de gennemførte restruktureringer, reduceret til DKK 165 mio. i 2010, hvorfor der også fremadrettet forventes positive resultater.
Er du interesseret I at høre nærmere om ovenstående mulighed, kan du henvende dig til adm. dir. Niels H. Lauritzen på tlf. 76 900 900 eller mobil 20 19 47 75.